Vindmølle energi
- Høegh
- 3. dec. 2015
- 2 min læsning

Vindmølle energi
En vindmølle udnytter vindens energi til at producere elektricitet. Selve møllen består af fire store hovedkomponenter:
et fundament
et tårn
en nacelle (møllehuset)
en rotor.
En vindmølle udnytter vindens kræfter til at generere energi, ved at møllens vinger fanger vinden, hvilket får dem til at dreje rundt. Når der er helt vindstille, vil vingerne stå i en 45-graders position, hvor møllen kan optage mest mulig energi. Når der kommer vind nok, begynder møllen at generere energi – det sker typisk ved en vindhastighed på ca. 4 meter pr. sekund. Så vil vingerne gradvist dreje sig om mod en position på 0 grader med vingefladerne ud mod vinden. Når vinden rammer vingen, skabes der er overtryk på forsiden af vingen, og et undertryk bag vingen. Med andre ord skubber vinden på forsiden og skaber samtidig en sugeeffekt bag vingen. Ved maksimal omdrejningshastighed vil hastigheden af vingernes rotation helt ude i spidsen være på cirka 250 km/t i timen.
Vinden får vingerne til at dreje rundt, og derved omdannes energien i vinden til en roterende, mekanisk energi. Den roterende mekaniske energi bliver ledt hen til en gearkasse i nacellen. Derfra ledes den videre til en generator, hvor den bliver lavet til elektrisk energi. Gearkassens formål er at omdanne vingernes langsomme rotationshastighed til generatorens høje rotationshastighed. Generatoren laver altså den mekaniske energi om til elektrisk energi.
Hovedparten af alle vindmøller i dag har tre vinger. Antallet af møllevinger har betydning for hvor meget vind der skal til for at få den til at dreje rundt. En envinget vindmølle kræver meget store vindhastigheder, før den kan begynde at rotere. Vingerne er den dyreste komponent på en vindmølle, og derfor sætter man ikke bare fire eller fem vinger på en mølle. Vindmøller med to vinger er væsentligt mere stabile end envingede vindmøller, men møllen udsættes for kraftige belastning når vingerne står lodret, og de modsatrettede vinger kan forstærke hinandens rystelser. De tovingede møller benyttes dog ofte som havmøller. Til en stabil mølle kræves som minimum tre vinger.
Comments